Handelsbetingelser

Handelsbetingelser

Treasured Services
CVR 41970146
Muradamsvej 4
3770 Allinge
Danmark

Webshop: houseofhumoer.com
E-mail: hi@houseofhumoer.com

Betaling

Du kan betale med de betalingsmetoder, der vises ved checkout, herunder betalingskort og MobilePay.

Beløbet trækkes først, når din ordre bliver afsendt.

Alle priser på webshoppen er angivet inkl. 25 % moms, medmindre andet er angivet.

Fragt og levering

Du vælger selv, hvordan du vil have din ordre leveret.

Alle ordrer til pakkeshop sendes med GLS og koster 39 kr ved køb for under 450 kr i Danmark.

Alle ordrer med hjemmelevering sendes med PostNord og koster 69 kr.

Handler du for 450 kr eller mere i Danmark, får du gratis levering til GLS pakkeshop.

Ved køb for 70 € eller mere inden for de EU-lande, jeg leverer til, får du gratis standardfragt. Fragtprisen for ordrer under 70 € fremgår ved checkout.

Jeg sender normalt din ordre afsted inden for 1 til 2 hverdage.

Da alle pakker sendes fra Bornholm, er den forventede leveringstid typisk 3 til 5 hverdage i Danmark og op til 7 hverdage til øvrige EU-lande.

Der kan opstå forsinkelser hos GLS, PostNord eller som følge af andre forhold uden for min kontrol.

Produktinformation

Jeg gør mit bedste for at beskrive og vise alle produkter så præcist som muligt på webshoppen.

Farver kan variere en smule afhængigt af skærmindstillinger, lys og fotografering.

Har du spørgsmål til et produkt, er du altid velkommen til at skrive til hi@houseofhumoer.com.

Priser

Alle priser er dagspriser og kan ændres uden varsel.

Den pris, der gælder for dit køb, er den pris, der fremgår på webshoppen, når du afgiver din ordre.

Alle priser er inkl. 25 % moms, medmindre andet er angivet.

Ordrebekræftelse

Når du har gennemført dit køb, modtager du en ordrebekræftelse på den e-mailadresse, du har oplyst.

Din ordre er først endeligt accepteret, når du har modtaget ordrebekræftelsen.

Risiko for varen

house of hümør har ansvaret for varen, indtil den er leveret til dig.

Ved returnering som følge af fortrydelse har du ansvaret for varen, indtil jeg har modtaget den retur.

Reklamationsret

Når du handler som forbruger hos house of hümør, gælder købelovens regler om mangler, herunder som udgangspunkt 2 års reklamationsret.

Det betyder, at du kan reklamere over fejl og mangler ved varen, som var til stede ved leveringen, eller hvor årsagen til manglen var til stede på leveringstidspunktet.

Reklamationsretten dækker ikke skader eller almindelig slitage, der skyldes forkert brug, manglende vedligeholdelse eller anden uhensigtsmæssig behandling af varen.

Hvis du ønsker at reklamere over et produkt, skal du skrive til hi@houseofhumoer.com med dit ordrenummer og en beskrivelse af problemet. Jeg kan også bede om billeder, hvis det er relevant for at vurdere reklamationen.

Hvis reklamationen er berettiget, finder vi en løsning i overensstemmelse med købelovens regler. Det kan afhængigt af situationen være reparation, omlevering, afslag i prisen eller tilbagebetaling.

Rimelige fragtomkostninger i forbindelse med en berettiget reklamation refunderes.

Aftal gerne returnering med mig, inden du sender varen.

Returadresse:

house of hümør
Vestkajen 5
3770 Allinge
Danmark

Fortrydelsesret og returnering

Når du handler online hos house of hümør, har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret.

Fristen løber fra den dag, du modtager varen. Hvis din ordre består af flere varer, der leveres separat, løber fristen fra den dag, du modtager den sidste vare.

Hvis du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret, skal du give mig tydelig besked senest 14 dage efter modtagelsen.

Skriv til:

hi@houseofhumoer.com

Det er ikke nok blot at undlade at afhente pakken. Læs mere under "Uafhentede pakker" nedenfor.

Når du har givet besked om, at du ønsker at fortryde, har du yderligere 14 dage til at sende varen retur.

Du betaler selv udgifterne til returforsendelsen.

Du har ansvaret for varen under returforsendelsen, så sørg for at pakke den forsvarligt ind. Jeg anbefaler, at du sender med tracking og gemmer din kvittering.

Returvarer sendes til:

house of hümør
Vestkajen 5
3770 Allinge
Danmark

Vedlæg gerne dit ordrenummer, så jeg hurtigt kan finde din ordre.

Uafhentede pakker

Hvis din pakke ikke bliver afhentet i pakkeshoppen inden for GLS' afhentningsfrist og derfor bliver sendt retur til house of hümør, betragtes dette ikke i sig selv som brug af din fortrydelsesret.

Ønsker du at fortryde købet, skal du derfor give mig tydelig besked på hi@houseofhumoer.com.

Hvis en uafhentet pakke bliver returneret til mig, vil omkostningerne til returforsendelsen blive fratrukket det beløb, der tilbagebetales.

Ønsker du pakken sendt igen, betaler du den nye fragt.

Varens stand ved returnering

Du må undersøge varen på samme måde, som du ville kunne i en fysisk butik.

Hvis varen er blevet håndteret mere end nødvendigt for at fastslå dens art, egenskaber og funktion, kan du hæfte for en eventuel værdiforringelse.

Det betyder, at beløbet, du får tilbage, kan blive reduceret, hvis varen ikke længere kan sælges som ny på grund af din håndtering.

Varer uden fortrydelsesret

Fortrydelsesretten gælder ikke i de tilfælde, hvor varen efter lovgivningen er undtaget fra fortrydelsesretten.

Det kan blandt andet gælde visse varer, der hurtigt forringes eller bliver for gamle, samt forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnede til returnering, hvis forseglingen er blevet brudt.

Hvis et konkret produkt er undtaget fra fortrydelsesretten, vil det fremgå, hvor det er relevant.

Tilbagebetaling ved fortrydelse

Hvis du fortryder hele dit køb i overensstemmelse med reglerne om fortrydelsesret, tilbagebetaler jeg det beløb, du har betalt for varerne samt prisen for den billigste standardlevering, der blev tilbudt ved købet.

Har du valgt en dyrere leveringsform, eksempelvis PostNord hjemmelevering, refunderes merprisen i forhold til den billigste standardlevering ikke.

Tilbagebetalingen sker senest 14 dage efter, at jeg har modtaget din besked om fortrydelse. Jeg kan dog tilbageholde tilbagebetalingen, indtil jeg har modtaget varen retur, eller du har dokumenteret, at varen er sendt retur.

Pengene tilbagebetales som udgangspunkt til den samme betalingsmetode, som du brugte ved købet.

Hvis du kun fortryder en del af en ordre, tilbagebetales den oprindelige fragt ikke.

Smil-garanti på urtete

Smag er personlig, og derfor tilbyder jeg en ekstra Smil-garanti på mine urteteer 💛

Hvis du ikke er helt tilfreds med din urtete, kan du få fuld refundering af én urtete pr. kunde pr. år.

Ønsker du at bruge Smil-garantien, skal du skrive til hi@houseofhumoer.com senest 14 dage efter modtagelsen.

Send dit ordrenummer og et par ord om, hvorfor teen ikke var noget for dig.

Når din henvendelse er godkendt, igangsættes refunderingen inden for 7 hverdage, og beløbet tilbagebetales til den betalingsmetode, du brugte ved købet.

Smil-garantien er en frivillig ekstra garanti fra house of hümør og ændrer ikke dine lovbestemte rettigheder som forbruger.

Force majeure

house of hümør kan ikke holdes ansvarlig for forsinkelser eller manglende opfyldelse, hvis det skyldes ekstraordinære forhold uden for min rimelige kontrol, eksempelvis naturkatastrofer, krig, myndighedsindgreb, omfattende strejker eller lignende ekstraordinære hændelser.

Personoplysninger

For at kunne behandle og levere din ordre indsamler jeg de oplysninger, der er nødvendige for købet, eksempelvis navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse.

De nødvendige leveringsoplysninger deles med GLS, PostNord og relevante samarbejdspartnere, når det er nødvendigt for at levere din ordre.

Oplysninger behandles og opbevares i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning og de lovpligtige krav til blandt andet bogføringsmateriale.

Du kan læse mere om behandlingen af personoplysninger i webshoppen i min privatlivspolitik.

Har du spørgsmål om dine personoplysninger, kan du kontakte:

Lindsay Karlsen
hi@houseofhumoer.com

Klager

Hvis der er noget, du ikke er tilfreds med, vil jeg meget gerne have mulighed for at hjælpe først.

Skriv til hi@houseofhumoer.com, så prøver vi at finde en løsning.

Hvis vi ikke kan finde en løsning, og betingelserne for at indgive en forbrugerklage er opfyldt, kan du klage via Mæglingsteamet for Forbrugerklager hos Nævnenes Hus.

Ændring af handelsbetingelser

Jeg kan løbende opdatere disse handelsbetingelser.

Det er de handelsbetingelser, der var gældende på tidspunktet for dit køb, der gælder for din ordre.

Handelsbetingelserne er senest opdateret den 2. august 2026.

Hvad er du i humør til?

Citron & Mynte Vegansk Shower Steamer

Jeg er nysgerrig

Jeg er nysgerrig
FRESHER THAN YOU vegansk forfriskende sæbebar

Jeg mangler energi

Jeg mangler energi

Jeg søger ren hygge

Jeg søger ren hygge
Full of shit makeuptaske i orange velour holdt

Jeg trænger til et grin

Jeg trænger til et grin
pure detox vegansk ansigtsmaske med kulfibre

Jeg vil forkæle mig selv

Jeg vil forkæle mig selv

Jeg ønsker et øjebilks ro

Jeg ønsker et øjebilks ro