Om hümør
FORKÆL DIT HUMØR
hümør startede ikke som en butik eller webshop. Det startede ud som et behov for et slags anker.
Jeg hedder Lindsay 👋 og for nogle år tilbage tog livet en noget uventet drejning.
Stress. Udredningsforløb for ADHD. Brystkræftdiagnose. Og endte i overgangsalderen som 39 årig.
Jeg havde en krop og et sind, der havde brug for ro, nærvær og noget, der kunne holde mig oppe på de svære dage.
Midt i alt det fandt jeg et lille ritual, der gjorde en større forskel, end jeg havde troet:
at vælge en kop te efter mit humør.
Denne ene lille handling gav mig trøst og en følelse af at kunne passe på mig selv, selv når alt andet føltes uoverskueligt.
Det blev starten på en idé om hümør, som kun voksede sig større og større.
FRA URTETE TIL UNIVERS
I starten troede jeg, hümør kun skulle være rent urtete skabt til at støtte forskelligt humør.
Men jo mere jeg udviklede urteteen, jo tydeligere blev det for mig: der er behov for mere end én ting, når livet svinger.
Farver løfter
Sanser beroliger
Små ritualer gør en stor forskel
Så hümør voksede fra en urteteidé til et farverigt univers fyldt med gaver, accessories, brugskunst, lp'er med kvindelige artister, tekstiler, snacks, og små selvforkælelser, der skaber varme og glæde i hverdagen.
I dag er hümør et sted, hvor du kan:
• løfte dit humør
• give en gave, der betyder noget
• skabe små ritualer, der gør dagene lettere
Alt er håndplukket, sanseligt og udvalgt med hjertet fra europæiske producenter.
MØD TEAMET BAG
På den skønne solskinsø Bornholm har jeg slået rødder. Her har jeg mit lille fristed fyldt med ro, farver og kreative idéer, der dukker op, når jeg mindst venter det.
Når jeg siger “team”, så mener jeg i praksis bare mig og mine to firbenede assistenter, Norma og Nelson.
De er Boston Terriere, små, godt tossede personligheder, der kan få mig til at grine på selv de mærkeligste tidspunkter. Til gengæld er de også verdensmestre i at slappe af, og det kunne vi andre godt lære noget af!
Vi bor i et gammelt bondehus i Olsker, som jeg deler med min mand, Alistair. Det er herfra både hverdagen, humøret og alle mine finurlige idéer spirer frem.
Alistair og jeg mødte hinanden i London og brugte 14 gode, livlige år i storbyen, før vi i 2021 skiftede larm og tempo ud med Bornholms friske luft, rummelighed og et helt andet nærvær. Det viste sig at være det bedste valg, vi har truffet.
ET UNIVERS, DU OGSÅ KAN TRÆDE IND I
I maj 2025 åbnede jeg house of hümør på Tejn havn.
Her kan du smage mine urteteer, dufte, mærke produkterne og lade dig inspirere af stemningen.
Og hvis du ikke lige er i nærheden, står webshoppen klar til at give dig den samme følelse, bare hjemme i din egen stue.
For hümør handler om forkælelse. For dine sanser. For dit humør 🧡