Hvis januar føles ekstra tung, så er det altså ikke fordi der noget galt med dig.
Mange oplever lavere energi, mindre overskud og en følelse af at være lidt bagefter, både fysisk og mentalt.
Det er helt normalt.
Kroppen er indstillet på vinter, selvom kalenderen måske signalerer nyt år, ny energi.
Her er 6 konkrete og overskuelige måder at skabe mere glæde i hverdagen, uden at du skal "tage dig sammen", optimere dig selv eller lave dit liv om.
1. Giv dig selv lov til at være flad (uden dårlig samvittighed)
Glæde starter ofte et helt andet sted, end vi tror. Ikke i handling, motivation eller nye vaner, men i accept.
Når energien er lav, og hovedet føles tungt, bruger kroppen allerede mange kræfter på bare at fungere.
Hvis du oveni begynder at presse dig selv, skælde dig selv ud eller tænke, at du burde have mere overskud, forsvinder roen endnu mere.
Vinteren er en tid, hvor både krop og nervesystem naturligt skruer ned. Det er ikke et personligt svigt, men derimod helt naturligt.
Når du holder op med at kæmpe imod trætheden og i stedet møder den med forståelse, giver du kroppen lov til at falde lidt til ro. Og det er ofte der, en stille form for glæde kan begynde at dukke op igen.
👉 Prøv dette:
Stop op et øjeblik og sig til dig selv: “Det giver mening, at jeg er træt lige nu.”
Det er ikke dovenskab. Det er vinter.
2. Skru ned for ambitionerne
Januar kommer ofte med en usynlig forventning om, at vi skal tage os sammen. Starte forfra. Optimere. Fikse alt det, vi ikke nåede sidste år.
Men når energien allerede er lav, bliver store ambitioner hurtigt endnu en ting, der tapper dig for glæde.
Kroppen har sjældent brug for mere disciplin i januar. Den har brug for ro og realistiske rammer.
Små justeringer kan gøre en større forskel, end vi tror. De er nemmere at holde, kræver mindre mental energi og giver en følelse af faktisk at lykkes.
I stedet for:
“Jeg burde træne 4 gange om ugen”
👉 Så prøv:
“Jeg går en lille tur eller strækker kroppen i 10 minutter”
Små sejre giver mere glæde end store planer, der dræner eller slet ikke gennemføres.
3. Skab et mini-ritual i løbet af dagen
Når energien er lav, kan selv små beslutninger føles uoverskuelige. Derfor kan ritualer være en lille genvej til mere glæde.
De kræver ikke, at du opfinder den dybe tallerken hver dag, men de gentager sig. Og netop gentagelsen er det, der gør dem beroligende.
Et ritual behøver hverken være stort eller perfekt. Det er endnu ikke en vane, du skal optimere, men er bare noget, du vender tilbage til.
Noget, der markerer en pause, et skift eller et øjeblik kun for dig.
👉 Prøv f.eks.:
-
Drik en varm kop urtete midt på dagen
-
Sid 5 minutter ved vinduet
-
Spil den samme opmuntrende sang hver morgen
Når du gør det samme igen og igen, sender du et trygt signal til nervesystemet: Her er noget, jeg kender.
Ofte er det nok til, at kroppen slipper lidt af spændingen, og glæden får bedre plads.
4. Gør plads til dagslys
Dagslys gør mere for os, end vi lige går og tror.
Når lyset rammer øjnene, hjælper det kroppen med at holde styr på døgnrytmen, så vi sover bedre om natten og føler os mere rolige og klare i hovedet om dagen.
Det støtter også dannelsen af både D-vitamin og serotonin, som har betydning for humør og indre balance.
Du behøver ikke lange gåture eller være i solskin i timevis for at få effekt.
👉 Prøv at:
-
Trække gardinerne fra så tidligt som muligt om morgen
-
Sætte dig et sted, hvor lyset falder ind
-
Gå udenfor i bare 5 minutter, også selvom det er gråt
Lidt lys er stadig lys. Og det er ofte nok til at give kroppen et signal om, at dagen er i gang.
5. Drop “burde”-tankerne (de stjæler mere, end de gavner)
“Jeg burde være mere motiveret”
“Jeg burde få mere ud af dagene”
“Jeg burde have det anderledes”
Burde-tanker dukker ofte op, når vi allerede er trætte.
De lyder måske som motivation, men i praksis skaber de mest uro og selvkritik. Og selvkritik er sjældent en god grobund for glæde.
I vinterperioder er vores kapacitet anderledes. Ikke forkert, bare anderledes.
Når du måler dig selv op imod en version af dig, der havde mere lys og mere energi, ender du næsten altid med at tabe.
👉 Prøv i stedet med at spørge:
Hvad har jeg faktisk brug for i dag?
Ikke hvad jeg burde. Ikke hvad jeg plejer. Bare hvad der er realistisk lige nu.
Svaret er ofte enklere, og langt mere omsorgsfuldt.
6. Giv dig selv noget at se frem til (også i hverdagene)
Glæde kommer sjældent fra de store planer eller særlige øjeblikke. Den dukker oftere op i de små ting, der gør dagene lidt nemmere at være i.
Noget, du ved venter på dig, selv på de dage, hvor energien er lav, og alt føles lidt tungt.
Det behøver ikke være noget, du skal gøre dig fortjent til. Det må godt bare være noget rart. Noget, du giver dig selv som lidt selvforkælelse.
👉 Det kan være:
-
Din yndlingsserie tirsdag aften
-
En særlig morgenmad om fredagen
-
Et varmt bad, når dagen er slut
Det behøver ikke være stort for at betyde noget.
Hvis du kan mærke, at du har brug for lidt ekstra selvforkælelse i den her tid, eller bare mangler inspiration til små ting, der kan skabe mere glæde i hverdagen, har jeg samlet et udvalg i kategorien Vil forkæle mig selv under Shop efter humør. Det er tænkt som inspiration til rolige øjeblikke og små pauser. Ikke som noget, du skal, men som noget, du kan lade dig inspirere af 🧡
